Hokkerup Dyreklinik

Hvad fejler min hund?

 

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 

Sygdomme der begynder med bogstav U.

 

Udsættelse af løbetid. Se løbetidsregulering. Se sterilisation. Se kastration.

Ufrivillig vandladning. Kan skyldes blærebetændelse, blæresten, prostata (egentlig forstørret prostata) og hos hunhunde en hormonel forstyrrelse. Se blærebetændelse. Se blæresten. Se prostata. Den hos hunhunde hormonelle inkontinens skyldes bortfald af kønshormoner. Dette kan skyldes alder eller kastration (se under kastration). Lidelsen er uhelbredelig, men kan holdes i ave med tabl. Renexin®. Dosis er individ afhængig, men start med 1 tablet 2 gange dagligt. Se også sjattisseri. Er det en tæve behandl med Propaline® Vet der er en såkaldt drypstopper. Dosis er 0,1 ml pr 5 kg lgv. eller 1 dråbe pr 2 kg hund 3 x daglig. På klinikken har jeg en god medicin fra en hjemmelavet opskrift. Den virker rigtig godt. Det er dråber der skal gives i foderet.i foderet

Ulveklo. “Ekstra” klo der sidder på indersiden af bagbenene lidt oppe fra underlaget. Den tilsvarende klo på forbenene hedder vildtklo. Bjørneklo bruges i flæng om begge kløer. Svarer til menneskets tommelfinger. Kan i svære tilfælde bestå af flere kløer. Læg mærke til om der skal klippes negl på denne klo idet der ikke er et naturligt slid på denne negl. Efter dansk lovgivning er det ikke tilladt at fjerne/bortoperere hverken ulveklo eller vildtklo. Er kloen til stor gene for hunden eller kommer den ofte til skade med kloen, er det tilladt at fjerne kloen (dyrlægevurdering!).

Underbid. Mindre underbid har ingen betydning. Hold øje med hunden, hvis den stadig vokser. Visse underbid kan rettes. Generer tænderne for eksempel ved at trykke ind på tandkødet eller andre steder så få dem rettet, slib dem ned eller fjern dem.

Underbinding. En speciel metode til at standse et blødende blodkar. Blodkaret fastholdes med en tang så blodet standses. Dernæst lægges en resorberbar tråd (se under syning) rundt om blodkarret, og der bindes med en kirurgisk knude. Gentages denne fremgangsmåde kaldes det for en dobbelt underbinding.

Underlivsbetændelse. Se livmoderbetændelse og skedekatar.

Urinsten. Se blæresten.

 

Tilbage til toppen

Tilbage til forsiden

Tilbage til forrige side

 

 

 

Copyright © 1997-2008 Bille Ruwald. Please respect the work I put into this.